Få mest ud af dit netværksarbejde
1. Del din viden
Du besidder rigtig meget viden og erfaring inden for dit område. Del ud af din viden til de andre medlemmer af din netværksgruppe. Det kan være, at nogle af de andre netværkere får brug for netop din know-how en dag eller anbefaler dig til en ven eller bekendt. Din viden kan være med til, at inspirere andre medlemmer i netværksgruppen til, at prøve noget nyt.
2. Lyt til dine netværksrelationer
Der er rigtig meget ny viden at hente fra de andre netværkere i din netværksgruppe. Ved at tage imod input fra andre kan du få en langt bedre tilgang til opgaver og idegenerering. Nysgerrighed og en konstruktiv tilgang er med til at skabe relationer, da man får lyttet til andre, men også kan få en god konstruktiv diskussion ud af emnet. Samtidig skaber nysgerrighed overfor emner, der ikke ligger lige for, inspiration til nytænkning. Når du lærer mere om de andre netværkere, finder du også hurtigt ud af, hvilket område han/hun gør en forskel i forhold til andre. På den måde kan du bedst anbefale relationer fra dit netværk videre til andre.
3. Aktiv deltagelse – Før/under/efter
Det giver god mening, at jo mere man deltager i netværksmøderne, jo større udbytte får man. På møderne har man nemlig mulighed for at sparre med andre medlemmer, og der dukker måske et behov op undervejs, som du evt. kan være behjælpelig med. Dog handler det ikke blot om at deltage i netværksmøderne, der gør dig til en bedre netværker, det handler lige så meget om at være aktiv deltagende før og efter møderne. Man kan fx udveksle kontaktoplysninger med andre medlemmer eller bruge vores NetværksApp, hvor alt er samlet. Her kan man også nemt lægge gode tilbud, events mm. op til de andre medlemmer.
4. Ærlighed og fortrolighed
Med ærlighed kommer man længst, det kan vi godt blive enige om. Vær altid ærlig om dine evner, og hvad du kan tilbyde. Det handler ikke om at være bedst eller hjælpe alle på én gang, men om at skabe langvarige relationer, der er bygget på ærlighed og fortrolighed. Alt hvad der bliver snakket om i en netværksgruppe, skal blive der, medmindre andet er aftalt. Dette gælder bl.a. også kontaktoplysninger på andre medlemmer. Giv kun ud af private oplysninger, hvis den anden netværker giver lov til det.
5. Giv en update
Mange netværkere anbefaler hinanden indbyrdes og/eller til venner og bekendte. Det er en naturlig del af et netværksarbejde. Når du modtager en henvisning fra en anden netværker, er det vigtigt, at du vender tilbage til vedkommende og orienterer om, hvordan det er gået. Det skaber goodwill, og du vil blive opfattet som en professionel netværker. Afsenderen af henvisningen er ofte nysgerrig på, om der var en match, og om du kunne hjælpe videre.