STILLINGEN ER BESAT

Brænder du for at supportere vores kunder og for at sikre brugerne får optimalt udbytte af vores softwareløsninger? – så se her:

Vi søger en supporter og onboarding-medarbejder til vores team. Du kommer til at blive den første kontakt, vores brugere møder i telefonen eller via vores ticket-/sagssystem. Her vil du yde service og brugervejledning samt være med til at fejlfinde og afklare evt. programtilpasninger i tæt samarbejde med udviklerteamet og konsulenter.

Udover support vil du også stå for opsætning af nye kunder i vores systemer samt online bruger-introduktion til vores løsninger. I tæt samarbejde med udviklerteamet vil du ligeledes udføre brugertest af nye funktioner samt ajourføre brugervejledninger hertil.

Dine primære opgaver vil være:

  • Brugersupport og afhjælpning af fejl
  • Onboarding og introduktion til nye brugere
  • Opsætning af nye kunder/brugere i systemerne
  • Test af nye funktioner
  • Opdatering af vejledninger og udsendelse af informationer vedr. drift
  • Drift og vedligehold, sletning og anonymisering af data

Vi forstiller os, at du:

  • Har gode kommunikationsevner, nemt ved at gennemskue problemstillinger og hurtigt finder ind til sagens kerne
  • Er ansvarsfuld, kan bevare overblikket og har en naturlig evne for at prioritere og planlægge opgaverne samt sørger for, at disse bliver fulgt til dørs’
  • Har erfaring med support og kundeservice
  • Nemt kan sættes dig ind i nye softwareløsninger og har en teknisk interesse
  • At du er en behagelig kollega
  • At du trives med at arbejde selvstændigt såvel som at samarbejde med kollegaer

 

 Hos DataSign brænder vi for at levere og drifte specialudviklede løsninger, som passer til kundens specifikke behov og for at videreudvikle på vores egne løsninger inden for offentlige og private virksomheder.

 Vi løser opgaverne som et team, vi elsker udfordringer og går begejstret til opgaven. Her er altid plads til humor og et godt grin. Vi har travlt, og der venter mange interessante projekter forude.

 

Et godt arbejdsmiljø 

Du kommer til arbejde i nogle indbydende rammer, blandt hjælpsomme kollegaer, der altid er parate til at give en hånd med. Her er en uformel omgangstone, hvor du får medindflydelse på hverdagen – og hvor der er plads til hygge og sociale arrangementer.

 

Hvad tilbyder DataSign A/S?

 Som supporter og onboarding-medarbejder hos DataSign bliver du del af et dygtigt team, der glæder sig til at byde dig velkommen. Du bliver en nøgleperson, hvis fornemmeste rolle bliver at sikre hjælp til vores kunder med brugen af vores løsninger. Du bliver en del en virksomhed, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Dit nye job bliver på vores kontor i Kolding centrum, tæt på tog, motorvej og gågade.

Du får en arbejdsuge med interessante opgaver, stor fleksibilitet og med gode muligheder for at videreudvikle dig. Du vil ligeledes være med til at sætte rammerne for fremtidens DataSign. Herudover tilbyder vi en god pensionsordning, en god sundhedsforsikring samt mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

Interesseret?

 Hvis ovenstående har givet dig lyst til at søge jobbet så send din ansøgning og cv til jk@datasign.dk. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jesper Kristensen på telefon 40758711.

Ansøgningsfrist:                Hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende

Ansættelse:                        Hurtigst muligt

 

Om DataSign A/S

 DataSign er en softwarevirksomhed etableret i 2001, der udvikler og drifter kundespecifikt software til virksomheder, kommuner, foreninger og institutioner. Virksomheden er gennem årene vokset via organisk vækst samt opkøb af virksomheder. I dag er DataSign ejer eller medejer af flere branchespecifikke selskaber, der er bygget op omkring komplekse IT-systemer.

Du kan læse mere her.